Husets voksne beboere
Personalet i Svend-Åge
- Er ikke tilfældig sammensat
Det er væsentligt for børns udvikling og dannelse, at de har mange forskellige voksne at spejle sig i og at tage ved lære af. De voksne er altid rollemodeller for børnene, som har brug for forskelligeinput i deres udvikling af personlighed og fortællingen om ”hvem er jeg ?”
Personalet er ikke bare pædagoger, men mennesker vi er kommet til at holde meget af. De er engagerede, man kan mærke og se deres lyst til at være sammen med børnene, de indlever sig i børnene, de tager løbende snakken med os forældre hvis der er noget i forhold til børnene. (Marianne, Emanuel og Hannahs mor)
Personalet i Svend-Åge sammensættes ud fra, at det som samlet gruppe skal understøtte en bred vifte af erfaring inden for det pædagogiske felt. Den afspejler forskellige typer/personligheder og forskellige faglige kompetencer. Som eksempel på dette har vi én medarbejder som har særlig interesser for børns bevægelsesmæssige udvikling og en anden som har særlig fokus på musikken i pædagogikken. Der er forskellighed i alder, så vi både har medarbejdere som har lang erfaring i faget, og er dygtige ”basis” pædagoger og medarbejdere som er yngre og som tilfører pædagogikken i huset nyere teorier og viden. Vi vægter at der er både mænd og kvinder i personalet. Pt er der ansat 2 mænd og 3 kvinder som pædagogiske medarbejdere. Der er derforuden en praktisk medhjælp 2 timer dagligt og en leder. Der er ikke stor udskiftning i personalegruppen, men når det sker, vurderes kriteriet for en nyansættelse altid ud fra spørgsmålet: ”hvilke faglige og personlige kompetencer er der brug for, for at kunne udfylde et bredt spekter at pædagogiske medarbejdere”
- Søs: pædagog
- Lily: pædagog
- Helle: pædagog
- Katrine: pædagog
- Mikkel: pædagogmedhjælper
- Julius: pædagogmedhjælper
- Pernille: køkkenmedhjælp
- Glenn: Leder