Hvordan fik jeg mit navn?
Fortællingen om hvordan Svend-Åge fik sit navn
Der var engang et hus.
Det var et meget gammelt og meget smukt hus. Det blev bygget i 1892, så det er mere end 125 år gammelt. Den mand som for mange år siden tegnede huset, og bestemte hvordan det skulle se ud hed Hack-Kampmann. Han var en meget dygtig arkitekt, som også har tegnet teaterbygningen inde i Århus. Den er også et rigtig flot. Huset ligger et meget smukt sted. Lige ved siden af skoven og parken. Og fra vinduerne på 1. sal kan det se lidt af vandet og landet på den anden side af vandet. Da huset blev bygget, var det nabo til et hospital, og de mennesker som flyttede ind og boede i det var enten sygeplejersker eller læger som arbejdede på hospitalet. Huset var glad for sine beboere. Men mange af de andre ansatte på hospitalet manglede et sted hvor deres børn kunne gå i børnehave, mens de var på arbejde.
Derfor blev huset i 1968 lavet til en børnehave. Det var huset glad for.
Huset kom til at hedde Børnehaven Statshospitalet Ved Århus. Det synes huset til gængæld var var et noget kedeligt navn!
Men naboerne på hospitalet begyndte at kalde huset for Svend-Åge i stedet for ”Børnehaven Statshospitalet Ved Århus”.
Det faldt meget bedre i husets smag. Og så valgte huset at hedde Svend-Åge i stedet for.
Det kom til at tænke på, at helt oppe på loftet under taget er der faktisk indridset en lille figur i murværket,
som forestiller en murer. Huset tror at han hedder Svend-Åge. Og at han passer godt på det, sammen med Trolden i Kælderen og Nissen På Loftet.
Huset kan godt lide at hedde Svend-Åge, og at der hver dag kommer en masse børn som leger rundt i alle rummene.
Det bliver i godt humør og smiler indvendigt.
Da børnehaven i 2018 fyldte 50 år, kom der en mand med en motorsav, og skar Svend-Åge ud af en
træstamme. Børnene blev meget overraskede over at han havde gemt sig inde i træstammen, men det havde han!
Og nu står han i husets forhave med sin murerske i hånden, og byder alle velkommen.
Det var historien om hvordan huset kom til at hedde Svend-Åge.